Nem og lækker lasagne

Lasagne

Så sker der endelig lidt her inde på domænet. Der har været stilhed længe, men det må vi se om vi kan få lavet lidt om på. Jeg håber på, at kunne finde tid til at få lagt en masse lækre opskrifter op her på bloggen, så der kommer en masse madinspiration.
Her kommer i hvert fald en super lækker opskrift på lasagne.
Der er til ca. 4 personer og det tager omkring 1,5 time at lave den.

Ingredienser:

  • Smør/olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 hakket løg
  • 4 hakket/presset hvidløg
  • 4 revet gulerødder
  • 1 terning oksebouillon
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 6 dl mælk
  • chili
  • basilikum
  • oregano
  • salt
  • peber
  • lasagneplader
  • mornay sauce
  • revet ost
  • rasp

Opskrift

  • Varm en gryde op med lidt smør eller olie og svits løg og hvidløg.
  • Tilsæt det hakket oksekød og svits indtil det er blevet brunt.
  • Tilsæt de revet gulerødder og rør rundt.
  • Tilsæt de hakket tomater sammen med tomatpuréen og rør igen rundt.
  • Tilsæt chili, basilikum og oregano efter smag.
  • Hæld mælken i gryden og tilsæt oksebouillonen.
  • Lad det stå og simre i minimum 15 min.

Find et ovnfast fad og start med at hælde et tyndt lags kødsovs i bunden. Hæld lidt mornay sauce over lidt tilfældigt og dæk med et lag lasagne plader. Fortsæt til der ikke er mere kødsovs. Man skal starte og slutte med et lag kødsovs.
Drys lidt revet ost over hele lasagnen og derefter rasp oven på.

Lasagnen skal have ca. 30 min i ovnen ved 200 grader varmluft. Efterfølgende skal den trække ca. 15 min uden for ovnen.

Så er der serveret!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen