15 facts om Trine Jacobsen

15 facts om Trine Jacobsen
Clara og jeg
Clara og jeg

Nu er det jo ikke så længe siden, at jeg flyttede min blog over til Momsters og der er dermed kommet nye læsere til.
Derfor får I i dag lidt fun facts om mig, således at I kan lære mig lidt bedre at kende.

Her we go:

  • Jeg havde en periode i gymnasiet, hvor jeg kun gik i farvede sokker, som i pank farver. Jeg ejede ikke nogle hvide eller sorte sokker, da jeg simpelhen synes det var for kedeligt.
  • Jeg har gået til kunstskøjteløb i over 10 år.
  • Jeg elsker at tage billeder, og ønsker mig enten et spejlreflekskamera eller bare en ny telefon der tager bedre billeder.
  • Jeg elsker at bage kager og være kreativ i køkkenet, men er virkelig dårlig til at finde tid til det.
  • Jeg har været værnepligtig i hæren i Aalborg.
  • Jeg kan ikke lide lakrids
  • Jeg elsker at se Gossip Girl, Keeping up with the Kardashian og Familien fra Bryggen. Ynglings serier!
  • Jeg er uddannet bygningskonstruktør
  • Jeg har det bedst, når jeg ved hvornår og hvor næste ferie går hen. Jeg ELSKER at rejse.
  • Jeg er en smule afhængig af min telefon, eller nok nærmere Instagram. Tilstået, men jeg øver mig i at bruge den mindre og mindre.
  • Jeg har en drøm om at blive selvstændig. Ikke nødvendigvis inden for byggebranchen, men bare selvstændig med mit eget firma.
  • Jeg har været på Roskilde Festival 1 gang. Jeg var ædru hele ugen, da jeg lige havde haft kyssesyge.
  • Jeg er handelsstudent, med 5 A-fag. Matematik, dansk, engelsk, virksomhedsøkonomi og international økonomi.
  • Hvis ikke jeg havde valgt at blive bygningskonstruktør, var jeg noget blevet noget inden for økonomi, revisor, noget i den stil.
  • Jeg hader folk der står eller går og ryger, hvor det er umuligt at komme uden om dem medmindre man får røg i hovedet. Jeg har aldrig selv prøvet at ryge og jeg kommer aldrig til det.

Jeg håber I synes det var hyggeligt med lidt fun facts om mig.
Hvis I vil se en lidt mere basic version, kan sådan en findes her og her, de er godt nok nogle gamle og nogle af tingene går igen.

Skriv endelige hvis der er andre ting I har lyst til at vide om mig.

XOXO

Trine Jacobsen

Bloggen og jeg kan følges på: Instagram og Facebook

8 ting jeg glæder mig til

Jeg synes virkelig vi er inde i en god periode i øjeblikket, hvor der bare er så mange ting, at glæde sig til hele tiden. Her kommer de 8 ting jeg glæder mig mest til, i løbet af de næste par måneder.

Kreta

På lørdag tager vi en uge til Kreta med mine forældre. Jeg glæder mig helt vildt til at kick-starte sommeren allerede nu. Jeg glæder mig til at ligge ved poolen, opleve Kreta, hygge med familien, drikke drinks, spise lækker mad og blive (forhåbentlig) dejlig brun.

Givskud Zoo

Vi har snakket med Christians søster om, at de 2 kusiner skal i Givskud Zoo sammen. Det bliver så hyggeligt, at kigge på alle dyrene og bare bruge tid med dem.

Rigtig sommer

Jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig snart får noget rigtig sommer og varme i danmark. Noget der indbyder til sommerkjoler, nederdele og bare ben. Jeg håber på, at vi får en lige så god sommer som sidste år, selvom jeg nu tvivler lidt på det.

Mor datter shoot 

Vi har snakket med dem der har taget graviditetsbilleder og newborn billeder af henholdsvis mig og Clara om, at de gerne vil prøve at lave nogle mor-datter billeder med Clara og jeg. Det er stadig i start fasen, men jeg glæder mig allerede til, at få taget sådan nogle billeder. Jeg har allerede fundet lidt inspiration, som er virkelig sødt!

Shoppetur til Sverige 

Jeg har planlagt en shoppetur til Sverige med mine forældre og Clara, imens Christian er på øvelse i udlandet. Der skal helt sikkert shoppes sommertøj til både Clara og jeg. Bl.a. fra Newbie, Lindex og alle de andre lækre mærker man kan få der ovre.

Mødregruppe

Jeg glæder mig til, at vi skal ses med mødregruppen igen. Forhåbentlig er der lidt flere der kan end sidst, hvor vi var 2 ud af 6 der kunne. Det er så hyggeligt at se de små piger “lege sammen” og se hvor meget de udvikler sig fra gang til gang.

Venindetid

Samme weekend som Clara og jeg skal til Sverige med mine forældre, har jeg planer om, at jeg skal prøve og få set nogle af mine veninder på Sjælland. Det er så sjældent jeg får dem set, så når muligheden byder sig, er det med at få det gjort!

Italien

Jeg glæder mig til, at vi i sommerferien skal en uge til Italien, nærmere betegnet Gardersøen. Vi slutter af med en overnatning i Milano, hvilket jeg også glæder mig helt vildt til. Vi har fået haft en enkelt dag i Milano da vi var ved Comosøen og det er en fantastisk by.

Jeg er sikker på de næste måneder bliver rigtig gode! Der er massere at glæde sig til, om mon ikke der sniger sig et par ekstra ting ind, som vi kan se frem til.

Det var alt for nu.

XOXO

Trine Jacobsen

Bloggen og jeg kan følges på: Instagram og Facebook

Choco/havregryns vafler

Choco/havregryns vafler

Jeg står ofte og mangler inspiration til sunde og nemme snacks til Clara.. Specielt når vi er hjemme i fx weekenderne eller når Clara er syg. Jeg kan umuligt være den eneste, så her er en lille, nem opskrift på vafler, som hurtigt blev godkendt af Clara, selvom hun er meget skeptisk over for nyt mad i øjeblikket.

Jeg fandt en opskrift på sunde vafler, lavede lidt om på den og kom frem til et ret godt resultat, hvis jeg selv skal sige det.

Opskriften giver ca. 8 vafler.

Ingredienser:
170 g havregryn
30 g müsli
4 dl. mælk
3 æg
1 tsk vaniljepulver
1 knsp salt
Ca. 100 g. mørk chokolade
fedtstof

Put alle ingredienserne undtagen fedtstof i en blender. Blend det til det har en jævn konsistens. Dejen skal være lidt tykkere end en pandekagedej.

Varm vaffeljernet op, smør det med lidt fedtstof og bag vaflerne til de er gyldne.

Så er der serveret!
Vaflerne kan spises som de er, eller de kan serveres med fx. syltetøj og sukker eller fx. skyr og frisk frugt.

XOXO
Trine Jacobsen

Bloggen og jeg kan følges på: Instagram og Facebook

I April ’19 har…


… vi været en tur i Skærup Zoo, en super hyggelig lille zoo ved Vejle.

… vi leget en masse med MODU legeklodser (reklame)

… vi spist risengrød til aftensmad

… Clara fået ny badetøj og badesko, så hun er klar til Kreta om ikke så længe

… vi holdt 1,5 uges ferie

… vi været i sommerhus med Mormor og Morfar, som bl.a. stod på flere gode gåture og en tur til Kalvø

… vi mødtes med mødregruppen og hygget

… vi været ude og gå en tur ved Hindsgavl Slot med Michella og Kusine Silke

… Clara tegnet en hel masse

… vi været i Givskud Zoo, hvilket helt sikkert ikke er sidste gang

… vi leget med sæbeboblemaskine

… vi været en tur i Leo’s Legeland i Herlev

… vi været til Oldemors 80 års fødselsdag

… vi været til Christians fætters konfirmation

En kort gennemgang af hvad april måned har stået på for vores vedkommende. Det har været en god, men travl måned. Vi havde en fantastisk ferie med en masse spændende oplevelser.
Vi glæder os til at se hvad maj måned bringer. Der er allerede planlagt en del spændende ting.

XOXO
Trine Jacobsen

Bloggen og jeg kan følges på: Instagram og Facebook