Jeg er stadig i live

Det er ved at være længe siden jeg har lavet et blogindlæg, ja faktisk handlede mit sidste blogindlæg om september måned, så det er altså over 4 måneder siden.

Tiden flyver afsted og jeg har manglet både lysten og overskuddet til at blogge.
Lysten til at blogge er så småt ved at komme tilbage, så er det bare overskuddet og tiden der skal findes. Tiden håber jeg så små kommer, nu når vi er ved at have fået mere styr på dagligdagen, sengetider, rytmer osv. De sidste 4 måneder har jeg fået inspiration til en masse nye blogindlæg, som løbende vil blive lagt op, når jeg får dem skrevet.

Jeg har fået ro til at tænke over, hvad jeg egentlig vil med min blog. Det er et stort spørgsmål at stille sig selv, og jeg synes egentlig det er svært at svare på. Jeg er dog kommet frem til, at der skal ske nogle ændringer.
Det sidste år har det primært været “siden sidst” indlæg, hvor jeg har opdateret jer på hvad der er sket siden sidste indlæg, hvilket har fået rigtig god respons. Jeg føler dog ikke det er noget man kan bygge en blog op omkring, hvilket også har gjort, at jeg mistede lysten til at blogge. Jeg har nok også været lidt ideforladt det sidste års tid, fordi jeg mere har blogget for at holde liv i bloggen, i stedet for af lyst. Simpelhen fordi overskuddet ikke har været der.

Fremadrettet kunne jeg godt tænke mig, at bloggen blev mere mit frirum end en opdatering på mit liv. Selvfølgelig vil bloggen stadig handle om mig og de ting der sker i mit liv, men det vil ikke være det eneste den kommer til at handle om.

I kan nok godt forvente, at der kommer flere opskrifter på diverse lækre retter, for jeg elsker egentlig at lave mad og vi er også blevet bedre til at afprøve opskrifter her det sidste halv års tid. Jeg har allerede flere ideer til opskrifter, som jeg synes I skal have muligheden for at afprøve også. Det kan I godt glæde jer til!
Jeg vil prøve at holde fast i “månedsindlæg”, således at der stadig kommer en lille opdatering på hvad vi har lavet i løbet at måneden. Det vil blive månedens højdepunkter jeg fortæller om i disse indlæg.
Ud over det vil jeg prøve at tage nogle forskellige emner op. Ting som jeg går og tænker på eller bekymre mig om. Her har jeg også allerede flere ideer, som også bare skal skrives ned.

Jeg går altså med en hel masse ideer i hovedet, som jeg i løbet af de næste par måneder skal have formuleret og skrevet ned, således at de kan blive til fine indlæg.
Jeg er helt bevidst om, at jeg på de her 4 måneder, hvor der ikke er kommet nogle indlæg, nok har mistet en masse følgere. Det er ikke noget jeg som sådan har tænkt over, og jeg håber selvfølgelig at de fleste kommer tilbage og at der kommer en masse nye til over det næste stykke tid.

Det var en hurtig lille opdatering på, at jeg altså er i live. Lidt begrundelse på, hvorfor jeg ikke har været så aktiv og der vil komme en lidt større opdatering på, hvad der er sket de har sidste 4 måneder.
Jeg håber I har lyst til at følge med fremadrettet.

XOXO
TrineJacobsen

Følg bloggen på:

FacebookInstagram

Skriv et svar